MØD BYSENIORER

SENIORERS BYLIV FORMIDLET I SEKS TEMAER

Temaerne er baseret på kvalitative casestudier med byseniorer fra 65 til 82 år bosat på det ydre Frederiksberg og to områder i Aarhus. De er suppleret med resultater fra en kvantitativ spørgeundersøgelse gennemført med 800 borgere 65+ i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Læs mere om baggrund og undersøgelser under OM BYSENIOR.DK.       





Byen er adgang
til muligheder


Fysiske
mødesteder


Naboskab og
samværsformer 


Sammen om at
blive gammel


Udeliv – foregår
undervejs


Engageret i
byens udvikling

BYEN ER ADGANG TIL MULIGHEDER  

Holder forudsigelser og fremskrivninger stik kan vi forvente, at mange flere seniorer i de kommende årtier ønsker at bo i byen. Hvis ellers byen er planlagt og fysisk tilgængelig for alle seniorer, kan de på sigt ikke blot forandre byens diversitet, men også tilføje mange flere billeder af, hvordan tilværelsen kan leves som aktive og synlige medborgere hele livet. I to bynære kvarterer i Aarhus og et på ydre Frederiksberg fortæller lokale seniorer om oplevelsen af at bo ”centralt”. Forudsætningen er naturligvis gode, fysiske forbindelser, men betydningen er ikke kun praktisk. Den gode oplevelse af at bo centralt og komme omkring i byen, er også følelsen af liv og af at bevare en intakt og uafhængig forbindelse til muligheder.

Seniorerne bor i byen for at have muligheder og for at bruge sig selv, de kommer omkring og søger mennesker og socialt samvær, og de er aktive med vidt forskellige personlige interesser. Fem seniorer, der bor midt i Aarhus, siger samstemmende ”Ja!” til, at de er glade for at bo så centralt i byen. Deres boligforenings beliggenhed er da også attraktiv med gåafstand til banegården. Det bliver ikke mere bynært, mere tæt på ”alting”: ”det er nemt at komme rundt og til Musikhuset, og der sker mange ting, der er gratis ting”, som en af beboerne siger, og ”man skal ikke hjem med den sidste bus”, som en anden supplerer.

For seniorer, der bor lidt mere decentralt på det nye havneområde i Aarhus og på det ydre Frederiksberg, er de allernærmeste sociale og bymæssige tilbud dog langt mere begrænsede, så de tager ”ind til byen”, som det kaldes, for at dyrke motion og købe ind, møde venner eller bruge kulturtilbud. ”Det vigtigste er, at man kan bevæge sig ud herfra, og man kan komme hjem igen!”, som en mand i 80´erne siger om bopælen på det ydre Frederiksberg. Hans uafhængighed er styrket af at være aktiv cyklist, og han kommer ugentligt vidt omkring alene eller sammen med ægtefællen, men han kender også s-togsnettet indgående og de lokale bustider på minuttet.

For de, der ikke kan cykle eller gå til gøremål, bliver afhængigheden af offentlig transport stor, når nu ikke ”alting” er lige om hjørnet. Omlægning af busruter bliver derfor bemærket og særligt uventet ventetid ved stoppesteder er en kilde til irritation for busbrugerne. Mange bryder sig heller ikke om at benytte sig af kulturtilbud om aftenen, hvis de skal på egen hånd. ”Jeg tager ikke ind til byen, når det er mørkt, og står og venter på en bus, det gør jeg altså ikke. For når der kommer sådan et slæng af store knægte og går ned igennem busgaden, det gider jeg ikke,” siger en kvinde i Aarhus.

Livet i byen har altså meget at tilbyde seniorer med tid og masser af menneskelige ressourcer efter endt arbejdsliv – og seniorer i alle aldre har meget at give bysamfundene. Behovet for at opleve åbne muligheder og for at være i aktiv forbindelse med omverdenen bliver ikke mindre med alderen.  

Foto: Byliv
"Da jeg fik tilbudt en lejlighed her, så sagde jeg ja. Det var fordi jeg kunne ikke overskue eventuelt om 10 år at skulle flytte til Hasle eller Brabrand, de kunne ligeså godt sende mig til Gulaglejrene i Rusland.”

– Mand 65 år, Aarhus Ø


Foto: Roskildevej
"Det er så nemt, så længe vi er i stand til at bevæge os ud. Nu har jeg prøvet at sidde i kørestol her i fire måneder, og jeg kunne køre ned og handle ja, og det kunne jeg godt klare selv, og jeg kunne også køre i haven, og det var jo alletiders. For ellers synes jeg nok, det er en lille verden, så er der kun biblioteket, hvis jeg var i den situation, hvor jeg ikke kunne komme ud og tage tog.”

– Kvinde 73 år, ydre Frederiksberg.

RESULTATER FRA UNDERSØGELSE

77%


– svarer, at det er vigtigt at have “God offentlig transport” tæt på boligen.

Kun 54% bruger offentlig transport ugentligt. Adgangen opleves måske som tryghed og fremtidssikring. 

54%


– er enig i: "at dit nærmområde er et godt sted for dig at blive ældre”.

Tilfredsheden afhænger dog af den enkeltes mobilitet.
43,2% af de mindst mobile er enige.   

MERE VIDEN

Mere end hver anden mellem 50 og 89 år er slet ikke begrænset af deres helbred. Men syv ud af 10 frygter sygdom, og knap hver anden frygter afhængighed af andre. De 80-89 årige frygter mindst for fremtiden.

Kilde: Ældre Sagens “Fremtidsstudie 2015 – Alder ingen hindring"

--

“At bo mere centralt” angives som årsag hos 14% af de ældre, der ønsker at flytte inden for de næste fem år, viser SFI´s omfattende ældredatabase. 

Kilde: “Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber” (2016), notat af Realdania   

FYSISKE MØDESTEDER

I de seneste årtier er der sket en øget social og fysisk opdeling af befolkningsgrupper i de største byer. I byerne som helhed er der fortsat en vis diversitet, men i de enkelte kvarterer manifesterer opdelingen sig i alt fra boligværdi til erhverv, caféer, byliv og kaffepriser. Byens fælles goder i form af grønne områder, byrum og parker, biblioteker, kulturhuse og andre offentlige rum – ude som inde – har en særlig rolle som åbne tilbud for alle. Som mødesteder og kontaktflader har de også en rolle for byseniorer, der som andre aldersgrupper lever med forskellige sociale og økonomiske vilkår. Her fungerer alt fra prisbilligt kaffekøb til gratis kulturtilbud og sociale uderum som adgangsbilletter til at være en del af byens liv.

En velorienteret, mandlig senior i Aarhus benytter sig hyppigt af kommunale steder med gode serveringer til overkommelige priser. For ham er det let at komme rundt, fordi han cykler. Om morgenen ser han på dagens vejr og humør og vælger gerne et af de centrale lokalcentre, der ligger i tilknytning til ældre- og plejeboliger, som første destination. Her køber han en god bolle med smør, to skiver ost og kaffe til 26 kroner i caféen. Han taler sjældent med nogen, men spiser sin bolle og drikker kaffen, og så er han ude igen. Men lokalcentret er sammen med andre kommunaltdrevne tilbud overkommelig prismæssigt, og som på en almindelig café er købet en stående invitation til at tage ud i byen og komme indenfor. Pengene ville ikke strække langt på en af de utallige caféer i midtbyen, men ligesom mange af de andre byseniorer kan han lide at være blandt mennesker. Det er en af kvaliteterne ved at bo i byen.

I både Aarhus og på Frederiksberg taler flere byseniorer om hyppig brug af biblioteker og om tilbud om oplevelser og aktiviteter på blandt andet museer, kulturhuse og frivilligsteder. Byseniorernes interesser og præferencer er forskellige, men der er også en orientering mod seniorrettede aktiviteter, kommunale centre eller gratis kulturtilbud. Det er dog ikke alle steder, som trækker eller opleves attraktive, selvom der er en tydelig seniorprofil og sociale funktioner. Som fx det nybyggede plejecenter på Frederiksberg, der blandt andet driver et åbent frokosttilbud: ”Det lugter langt væk af institution”, siger en lokal kvinde. ”Der er slet ikke hyggeligt, der er iskoldt, det er hvidt”, siger en anden om oplevelsen fra at have deltaget i arrangementer i huset. De foretrækker alle et andet plejecenter, hvor de flere gange har været på besøg.

Det har indflydelse på byseniorers muligheder og adgang til byens liv, at byen rummer et bredt udbud af steder, aktiviteter og rammer for at komme ud, dyrke interesser og være sammen med andre. Det handler om økonomisk adgang, men også om at kunne spejle sig og finde ind i omgangsformer og de fysiske omgivelser.

Foto: Bibliotek
”Det at være medlem af den fortælleklub på biblioteket, det har været guld værd for mange mennesker”

– Kvinde 82 år, ydre Frederiksberg

Foto: Nørrebrohaven
Det tiltaler jo mig med de haver der, jeg elsker jo de haver, men er det samtidig en byggelegeplads?” 

– Kvinde 77 år, ydre Frederiksberg

"Hele Nørrebroparken er så spændende, der dufter, og der er liv, der er mennesker, og så bliver det brugt, man har indtryk af, at folk ejer det lidt."

– Kvinde 73 år, ydre Frederiksberg

RESULTATER FRA UNDERSØGELSE

33%


– bruger ugentligt indendørs mødesteder (café, spisested, lokalcenter, beboerhus) 

65%


- er enig eller overvejende enig i: "at et godt uderum er et sted, hvor jeg kan møde andre aldersgrupper"

MERE VIDEN

Det tidl. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lavede i 2013 en analyse af segregeringstendenser i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg i perioden 1985-2011. Målt på personindkomst, uddannelse og offentlig forsøgelse registreres en stigende tendens i perioden, mest markant i hovedstadsområdet, men de øvrige byer udvikler sig mod samme niveau.

Analysen indgår i rapporten “Fællesskaber i forandring – Tænketanken byen 2025” (2014)
– hent rapporten her.  

--   

Undersøgelsen “The Inclusive City” med voksne indbyggere i de nordiske hovedstæder om oplevelsen af deres by viser, at der er en bekymring for udviklingen mod rige og fattige byområder. Dataindsamlingen og formidlingen er gennemført af NCC og kan findes her.

NABOSKAB OG SAMVÆRSFORMER

Boformer med fællesskabsrettede profiler og tilbud ser ud til at opleve en revitalisering, som også slår igennem i form af en øget efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer. For nogen er det attraktivt at bo tæt og dele faciliteter til gengæld for en fælles interesse i nabosamvær. Men mens der kan tegnes og bygges gode fælleshuse og gårdhaver, er det langt sværere at planlægge det gode naboskab. Relationer tager tid og kommer ikke af sig selv; der skal være nok, der vil noget sammen, og noget at mødes om, også selvom man på papiret har en del tilfælles. 

I to århusianske, almene boligmiljøer er der bygget fysiske rammer og faciliteter for samvær mellem seniorer, men ellers er de meget forskellige. Det ene har efter 13 år til fulde vist sin sociale levedygtighed og store appel med lang venteliste. Det andet er helt nybygget og kun lige ved at finde fodfæste hos de nye naboer i fire 55+ opgange. De to bebyggelser er også to forskellige eksempler på fællesskabsrettede boformer med seniorer. For mens den nye, Havnehusene, har fire senioropgange i et mix af ungdoms- og familieboliger, er den etablerede, Sonnesgården, udelukkende seniorer i de 93 boliger. Her er særligt to forhold også slående: Variationen i de fælles faciliteter og omfanget af organiserede grupper.

I Sonnesgården er der en kunstforening, en madklub for mænd, en sy- og håndarbejdsgruppe, motionsgruppe, skomagerdrengene (som spiller billard), udvalg for henholdsvis hus, flag og have samt den obligatoriske afdelingsbestyrelse. Man mødes også i kælderens motionsrum eller ved postkasserne i det store fælleshus, over udendørsgrill, på etagernes svalegange eller til en af de mange årligt tilbagevendende traditioner. De mange temagrupper og beboerforeninger vidner om, at selvom seniorerne har samme aldersprofil over 55 år, så har de ikke nødvendigvis de samme interesser, men nok interesse i at mødes og være sammen – og det er derfor, det er attraktivt at bo tæt her.

Samlivet i boligforeningen Havnehusene er til gengæld på alle måder under opbygning midt i Aarhus Ø, byens store områdeprojekt på havnen, hvor seniorer i fire opgange flyttede ind i efteråret 2015. Første projekt for de nye naboer var at tage de opgangsbaserede tagterrasser og væksthuse i brug. Det er ikke gået helt gnidningsfrit hos alle at vælge møblement og udtryk, at finde social form og retningslinjer for, hvordan fælles og privat brug organiseres. Men indrettet og beplantet er de blevet med økonomisk tilskud fra boligforeningen. En opgang har oprettet en velfungerende facebookgruppe, hvor fælles fredagsbar og brug af væksthuset annonceres, selvom den lille nabogruppe jo bor dør om dør. En anden gruppe har gennem traditionelle opslag fundet sammen om at motionere i den nærliggende Risskov, da de lokale rekreative uderum længe endnu vil være amputeret af byggepladser på stribe.

Svaret på den 13-årige boligforenings varierede naboliv er en mangfoldig organisering. Både de store sammenkomster og de mange små foreninger er sociale formater, der nok er afhængig af en kritisk masse af drivende kræfter, men som former og formål er de også organiserede måder at mødes og velkendte anledninger at samles om; stafetten kan gives videre også til tilflyttere. Fællesskabet ser ud til at trives i den rige kombination af faciliteter og facilitering, af arkitektoniske løsninger og organiserede samværsformer – og af en i øvrigt tydeligt kommunikeret social profil. Måske kunne flere nye seniormiljøer hjælpes stærkere på vej med inspiration og gode erfaringer som disse i hånden.

Foto: Havnehusene
"For mig betød det noget, at det var 55+ bolig, for jeg tænkte, at der kommer du ned og bo sammen med nogen, der er jævnaldrende, og man kan knytte nye bekendtskaber og måske nye venskaber. Mine forventninger gik også på, at vi var nogenlunde, hvad skal man sige, ens. Der var ikke for stor afstand i, hvad man interesserer sig for, og hvordan man ellers gebærder sig. Sådan noget med, at vi er nogenlunde jævnbyrdige i økonomi, det har jo noget betydning et eller andet sted."

– Kvinde 68 år, bor i senioropgang 

Foto: Sonnesgården
"Vi er flyttet ind for at blive boende, fordi der er aktiviteter hernede, og hvis man bliver alene, så har man et fællesskab."

Mand 75 år, bor med ægtefælle i seniorbofællesskab 

RESULTATER FRA UNDERSØGELSE

69%


– er enig eller overvejende enig i: “at et godt uderum er et sted, hvor jeg kan mødes med andre jeg kender”.   

MERE VIDEN

Ifølge SFI har cirka 8% af 65+ ønske om at bo i bofællesskab, svarende til 80.000 i 2016.  
Mange seniorbofællesskaber har de seneste år oplevet en øget interesse og fået flere på venteliste.    

Kilde: “Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber” (2016), notat af Realdania

--

Læs mere generelt om etablering, muligheder og erfaringer med bofællesskaber i udgivelsen "Fremtidens bofællesskaber" (2016)
– hent rapporten her.

--

Fokus på uønsket ensomhed er vokset de seneste år, så der i dag er både dokumentation og viden til rådighed.

Søg meget mere om ensomhed blandt ældre via disse links:  
 
Fonden Ensomme Gamles Værn 
Hjemmesiden Aktivt Ældreliv  
Sundhedsstyrelsen
Ældre Sagen 

SAMMEN OM AT BLIVE GAMMEL

Byseniorerne er mellem 65 og 83 år og taler ikke om sig selv som gamle: De gamle er dem på plejehjem, dem som ikke længere kan lave mad selv. Men de taler en del om mulige livsforandringer. Flere har oplevet perioder, hvor det var fysisk svært at komme hjemmefra, og hvor nærmiljøet pludselig blev altafgørende. Andre har flyttet bolig inden for de seneste år med blik for de forandringer, der kunne komme på sigt. Der bliver talt om elevator og boliger uden dørtrin, om parkeringsplads og offentlig transport helt tæt på. Næsten som en ejendomsmægler eller måske et kommunalt botilbud? Men det gode aldrende liv handler langt fra kun om boligen og i lige så høj grad om at kunne blive gamle sammen i lokale fællesskaber. Nogle er heldige at trække på mange års naboskab, for andre kræver tilflytning en aktiv, opsøgende indsats for at finde sammen.

Efter flere årtier sammen i højhuset Domus Vista ved Roskildevej på Frederiksberg holder fire kvinder, alle for længst med et aktivt arbejdsliv bag sig, øje med hinanden og plejer at fortælle det, hvis de for eksempel er bortrejst et par dage. ”Kan du huske, da du tog til Jylland uden at sige det til mig? Det var ikke godt”, siger en til en af de andre. De ses ikke uanmeldt, men tager røret eller smider et postkort gennem brevsprækken, hvis de vil have kontakt. Så de trænger sig ikke på, men deres år sammen lyder som en højtforrentet social aktie. Tidligere mødtes flere af beboerne i haven, de små grønne plæner, men efterhånden er flere af de jævnaldrende i huset gået bort. Så i dag er biblioteket i stueetagen deres ”andet hjem” og livsnerven i det sociale liv.

En 74-årig kvinde flyttede for et par år siden ind i en lejlighed på den anden side af Roskildevej efter at have solgt sit hus. Hun bor ikke selv i Domus Vista, men deler lokalmiljø med beboerne i højhuset. Hun benytter sig af supermarkeder til indkøb, hun har adgang til bus tæt ved gadedøren, s-tog længere væk og motorvej til sommerhuset eller til det store indkøbscenter, og ”den dag du ikke kan mere, så kommer du på plejehjem hernede”, som hun siger. Faktisk kommer hun der allerede i dag, for hun er blevet besøgsven for et par beboere. Hun er også frivillig på et være- og aktivitetssted for voksne længere væk, og så er hun kommet med i en klub på biblioteket i højhuset, som mødes en gang om ugen. Der er efterhånden velkendte ansigter i nabolaget, hvor hun er flyttet til for at kunne blive gammel, og det handler om meget mere end boligen. 

Foto: Indkøb
I det daglige er min verden her med at gå ture, lige en lille svip over i Kiwi, hvis jeg skal købe ind, og så oppe i skoven. Men hvis jeg skal købe stort ind, så tager jeg min bil og kører de samme steder hen, som jeg har købt ind tidligere i udkanten af Aarhus, for så kan jeg lige kombinere det med en kop venindekaffe eller besøg hos mit barn og barnebarn. Jeg kører derud, fordi vi ikke har fået noget butiksmiljø hernede, jeg ville da ønske vi havde noget Føtex eller Netto, eller et eller andet, så ville det ændre sig. I mit tidligere kvarter møder jeg måske også nogle af mine gamle naboer og siger lige hej til dem.”

– Kvinde 67 år, bor i Aarhus Ø 


RESULTATER FRA UNDERSØGELSE

95%


– køber ugentligt ind i butikker i nærområdet.

Lokale indkøbsmuligheder er både det mest benyttede og prioriterede forhold hos 65+    

56%


– bruger ugentligt kulturtilbud (bibliotek, foreningsliv, motion, musik, kunst).

Er den 4. hyppigste aktivitet på ugebasis. Brugen falder dog drastisk med lavere selvvurderet mobilitet.   

MERE VIDEN

Af omkring 1 million danskere 65+ bor cirka 40.000 i plejebolig. Langt størstedelen af seniorer bor hele livet eller til langt op i alderen i boligtyper som alle andre. Ændringer ses først i gruppen 80+, hvor 20% bor i ældre- eller plejebolig. 

Kilde: Ældre Sagen  

––

Læs en kort artikel om Aging in place versus Aging in community baseret på amerikansk forskning i aldringsvenlige fællesskaber.
Udarbejdet af Center for Sund Aldring, Københavns Universitet i forbindelse med det offentlige-private initativ Lev Vel (2010-14). 

- hent artiklen her 

- læs om Lev Vel her – og find en stor base af artikler, viden og koncepter. 

UDELIV – FOREGÅR UNDERVEJS

Alt peger på, at adgang til varierede naturomgivelser er værdsat af byboerne og vigtig for livet i byen. Skiftende ideer om form og funktion har sat sine spor i byernes parker, pladser, haver, grønne og blå områder. Og anvendelsen har gennemgået en voldsom forvandling de seneste årtier; byboerne spiser, drikker, leger, sidder, motionerer, mødes, bader, fester, dyrker, går og cykler i byens mange uderum. Fra hvert sit forskellige perspektiv nyder både erhverv, bylivsmålinger og folkesundhed godt af et aktivt udeliv, som bl.a. er en dokumenteret effekt af indbydende og trygge omgivelser. Også seniorer bruger gerne byen til udeliv, og omgivelsernes betydning slår igennem i forhold til to brugsmønstre. Her er tilbud om korte siddeophold forbundet med sociale og fysiske infrastrukturer mere benyttet end ikoniske byrum og fjernere attraktioner.

Byseniorernes udeliv viser, at kvalitet og muligheder i det lokale nærmiljø har betydning som daglige mødesteder og som de rum, hvor det private liv fletter sig ind i byen. Det viser også, at mange mindre pladser og tilbud om korte siddeophold forbundet med byens infrastruktur er hyppigere benyttet og vigtigere i det mobile seniorliv end ikoniske byrum og attraktive men fjernere udeområder. Og endelig er der steder og stier, der opsøges for ro, luft og et langsomt tempo, og hvor der ikke rigtig sker noget – måske det sværeste at finde i de tætte byområder.

Der er to brugsmønstre, som karakteriserer byseniorernes udeliv. Ét finder sted i de allernærmeste omgivelser tæt på hoveddøren i et velkendt og trygt miljø. Her bliver udelivet en naturlig forlængelse af det hjemlige, hvis forholdene er tilstede, og her kan man møde naboer eller andre relationer. Det andet udeliv finder helt bogstaveligt sted på vejen eller stien, for det foregår til fods eller på cykel. Her bliver byens uderum og rekreative områder brugt mobilt: Til gennemfart på vej mellem destinationer, til hyppige gåture primært i lokalområdet, på vej til og fra offentlig transport eller i form af fjernere udflugtsmål med gå- eller cykelforhold i naturomgivelser ved skov, park eller vand.

Begge brugsmønstre er udtryk for et aktivt udeliv i byen. Det opsøges og nydes af byseniorerne, fordi der er liv og mennesker, for rige sanseindtryk eller fordi det rummer ro og frirum. Udelivet skaber og vedligeholder også social kontakt til byen og omverdenen – både i det nærmeste miljø og på ture rundt i byen. Men i modsætning til andre byboeres udbredte indtagelse af byens rum, pladser og parker til sociale formål, tager byseniorerne ikke selv byen i brug til længere ophold og forsamling. Ophold i det offentlige rum har hovedsageligt form af korte pitstop og pauser, undervejs og i forbindelse med andre aktiviteter, hvis ellers der er bænke, som inviterer til at sidde godt: ”man skal bare lige kunne sidde 5-10 min., også gerne uden for biblioteket, og det skal være de gode runde bænke, hvor man sidder godt og ikke ødelægger ryggen”, lyder det fra en mand, som efterspørger bænke på sine hyppige ture rundt på ydre Frederiksberg.

Seniorerne i både Aarhus og på Frederiksberg roser deres byer for særligt de store, grønne områder som bl.a. Mindeparken i Aarhus og Frederiksberg Have. For det er ikke, fordi de mange frodige åndehuller ikke er kendte og værdsatte, men de lyder bare ikke rigtig til at blive besøgt og benyttet til ophold. En kvinde siger om de mange rekreative områder i Aarhus: ”Jeg bruger dem faktisk ikke så meget, men Mindeparken er hyggelig, og der er borde og bænke.”

Foto: Dette er ikke en bænk
”Jeg har to måder at komme frem på som udgangspunkt, og det er at gå eller cykle. Jeg skal altid et eller andet, når jeg cykler ind til byen: jeg skal handle, eller også skal jeg møde nogen, i teatret, i biografen eller til spansk. Jeg skal altid et eller andet. Det eneste jeg er begyndt at gøre, hvor jeg ikke skal noget, det er enkelte gåture, som jeg ikke tidligere har haft. Tidligere kunne jeg også gå i havnen, jeg gjorde det bare ikke. Nu bor jeg hernede, og nu trækker det.

– Mand 65 år, bosat Aarhus Ø

Promenaden langs kajen i Aarhus Ø er en populær gåtur hos lokale seniorer. Men dette er ikke en bænk, der inviterer til at tage ophold, selvom udsigten er indbydende. 

Foto: Foto: Den grønne sti
Vi går ofte fra Runddelen, hvor vi står af bussen, og går gennem Frederiksberg Have og så på Den grønne sti for at komme hjem igen”

Mand 81 år, bosat Ydre Frederiksberg.


”Det er min kæphest den cykelsti, der kan jeg køre helt til Ishøj, det er jo fantastisk, uden biler eller noget som helst.”

– Kvinde 73 år, bosat ydre Frederiksberg

RESULTATER FRA UNDERSØGELSE

74%


går en tur i nærområdet i løbet af en uge.

Steder og gode forhold for gående er efterspurgt. Gåture er en hyppig og ønsket aktivitet, men tydeligt påvirket af den enkeltes selvvurderede mobilitet.  

20%


– bruger ugentligt udendørs mødesteder (bænke, park, plads, legeområde, gård)

45% opsøger grønne områder.
30% bruger nærmområdet til udendørs motion.

61%


– mener, at de har “gode forhold for cykler i nærområdet”. Tilfredsheden falder med alderen.
65-70 år = 75%
71-75 år = 59%
76-80 år = 49%

MERE VIDEN

Friluftsrådet fremhæver i analysen “Byfrilufsliv for alle” (2015), at der er behov for, at bynaturen (såvel plejet som vild natur) gøres mere spændende og aktivt tilgængelig tæt ved boligområder i byerne. Selv kort afstand udgør for nogle befolkningsgrupper – herunder børn – en mental, kulturel eller praktisk barriere.

- hent rapporten her 

--

Nordea-fonden gennemførte i 2014 en kvantitativ analyse om "Det gode liv i byen". Her svarer 66%, at grønne områder i nærheden af bopælen i meget høj eller høj grad har betydning for deres livskvalitet. Parametret er kun overgået af adgang til indkøb. Specifikt for borgere i store byer og borgere over 50 år er antallet endnu højere. 

--

På Cyklistforbundets cykelviden.dk er der opsamlet sparsom viden om seniorer og cyklisme.

- gå direkte til undersiden her  

--

Den nye forskningsbaserede organisation APEN – Aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer har blandt andet et delprojekt om seniorer med afsæt i Sydhavnen i København.

- læs om APEN her  

--

Læs mere om motions- og sportsvaner hos voksne i Aarhus og København/Frederiksberg Kommuner i udgivelsen "Idræt i storbyerne" (2017) af Idrættens Analyseinstitut.

- hent den her   

ENGAGERET I BYENS UDVIKLING

De største danske byer vokser og er i rivende fysisk udvikling. Livet bliver tættere og sameksistensen større. Byerne udvider og udvikler sig, og såvel de fysiske som de sociale forandringer interesserer og engagerer heldigvis byboerne på mange måder. For engagementet er centralt for både by og borgere, det er forudsætningen for demokratiske bysamfund baseret på deltagelse og dialog på tværs af mange interesser og mange samfundsopgaver. Én af disse er at imødegå en befolkning med flere ældre, og som samtidig lever længere, bedre og med forskellige ønsker og ressourcer. Det er på alle måder oplagt at engagere seniorerne selv i byernes udvikling for gode aldrende liv. Og interessen for byen er tilstede. Hos et udsnit af seniorerne rummer den også en lyst til at blive involveret i udvikling og forbedringer af deres by i dag.

Udviklingen bliver ikke mere mærkbar og synlig end for de seniorer, der som nybyggere er tilflyttet almene boliger på det omfattende bydelsprojekt Aarhus Ø på havnen. Fra deres boliger og tagterrasser kan fem seniorer se det nye kvarter skyde frem på nærmeste hold. De er flyttet til for at være tæt på vandet og på grund af udsigten, lys og luft, og for en god lejebolig med let adgang til byen. Omkring dem tager arkitekttegnede byggerier form og følges med interesse af tilflytterne: ”Det er helt nyt og fascinerende i sin forskellighed. Jeg tror det herude, er det mest avancerede Aarhus nogensinde har kunnet svinge sig op til”, siger en begejstret 65-årig mand om arkitekturen. Interessen for at følge den lokale udvikling i ”det kreative område” deles af seniorerne, hvoraf den ældste er 81 år. Hvis det står til dem, må der bare gerne snart komme mere grønt, ophold, handel og lidt caféliv – og færre byggegener lige ved hoveddøren, for støj og rod påvirker flere af dem.

Byggepladserne på havnen rykker på et tidspunkt videre til nye projekter. For byerne bliver jo aldrig færdige. Og byseniorerne følger også engagerede med. De læser nyheder og kommer til borgermøder, de taler om egne ønsker, og hvad de har hørt om planer og projekter i deres lokale miljøer på Frederiksberg og i Aarhus. Det opleves ikke ligegyldigt, hvad der sker, meget er spændende og ventes med forhåbninger, bare der altså ikke er alt for lange udsigter. Hos byseniorerne, der har deltaget i borgermøder eller lokale udviklingstiltag af forskellig art, er det lidt uklart, hvornår der sker noget, og hvad deres engagement fører til – har det egentlig betydet noget, bliver der lyttet?

Det er ikke kun de fysiske forandringer, der følges. Bylivstilbud og brug af byens uderum til formål som koncerter, gadecaféer, udendørsmotion, handelsmarkeder, tai-chi og byhaver bemærkes, og nogle benyttes aktivt af enkelte byseniorer. Som andre undersøgelser bekræfter, er også flere af byseniorerne frivillige med deres interesser, og fordi de ønsker fællesskab i lokalsamfund; de engagerer sig med andre ord.

Men langt flere seniorer kunne engageres og inviteres til at tage del i både at forandre, forbedre og bidrage til bysamfundenes fællesskaber og fysiske rammer. Her kan særligt de seniorer, som ikke oplever mange muligheder for dem i dag, sætte fokus på byens blinde pletter. De stadigt flere og helt forskellige ældre er selv en del af løsninger og flere svar på, hvordan byerne socialt, fysisk og samfundsøkonomisk omstiller sig til de mange byseniorer. 

Foto: Aarhus Ø
Jeg kan godt lide at være en del af processen her. Det er dejligt, når det er færdigt, men jeg vil synes, jeg ejer stedet mere, fordi jeg har været med i processen.

– Mand 65 år, bosat Aarhus Ø

Foto: Godsbanen
”Det der kunne være rigtig godt i sådan en involvering, det er at man kunne få at vide, hvad vi har været med til at dække. Der sker jo så meget i en proces, så der er ikke nogen, der kan følge med i, hvad vi har haft indflydelse på. Det kunne være rart at få det at vide”

Mand 67 år, bosat Aarhus Midtby

Flere af de seniorerne i Aarhus C følger udviklingen i deres nærmeste omgivelser med stor interesse og fremmøde.

RESULTATER FRA UNDERSØGELSE

65%


- er “interesseret” eller “overvejende interesseret” i "at blive involveret i udvikling og forbedring af din by”.

Interessen er stor langt op i alderen. Den er lidt større hos mænd end kvinder.

24%


- svarer “nej” til om de modtager “tilstrækkelig information om, hvilke planer der er for byudvikling (både offentlig og privat) i dit nærområde”.

MERE VIDEN

Ældre Sagens fremtidsstudie viser, at knap hver fjerde mellem 50 og 89 år er aktive som frivillige. De er hovedsageligt drevet af interesse, men også af socialt fællesskab, at det foregår i lokalområdet og af at gøre en forskel.
Kilde: Ældre Sagens “Fremtidsstudie 2015 – Alder ingen hindring".

- find hele studiet her

--

Borgerinteressen for at blive (mere) involveret fremgår også af en kvantitativ analyse om "Det gode liv i byen" af Nordea-fonden. Kun 27% af byboerne oplever, "at de har tilstrækkelig indflydelse på beslutninger om de grønne områder, hvor de bor".

--

Forskningsprojektet og udgivelsen SeniorInteraktion Innovation gennem dialog” (2012) indeholder bud på en ny stratgeisk tilgang til at designe for gode ældreliv. Her er blandt andet afprøvet og beskrevet tilgange og rammer for samproduktion baseret på seniorers hverdagsaktiviteter og praksisfællesskaber.    
Gennemført i et samarbejde mellem KADK – Designskolen, IT-Universitetet København og Københavns Kommune.

- læs om projektet her.         
Kontakt til Bysenior.dk
Caroline Beck, projektansvarlig  
caroline@nueva.dk
+45 29 49 95 95

Bysenior.dk er udviklet af Nueva med støtte fra Den Almene Forsøgspulje.

Indhold på siden kan frit anvendes med henvisning til Bysenior.dk