PLANLÆG ALDERSVENLIGE BYER

FIRE INDSATSOMRÅDER FOR ALDERSVENLIGE BYER

Prognoser har længe vist en udvikling i befolkningen mod stadigt flere ældre borgere. WHO forudser en massiv social transformation og etablerede i 2010 netværksinitiativet Age-friendly Cities and Communities for at inspirere, skabe viden og dele erfaringer globalt. Indtil videre er ingen danske byer med. WHO har identificeret otte parametre. Men de kræver både tilpasning og videreudvikling til danske byer og samfundsforhold. 

Her beskrives fire oplagte indsatsområder i planlægning for aldersvenlige byer i en dansk kontekst. De kræver samarbejde på tværs af kommunale fagområder, og de skal løftes af et strategisk, sammenhængende fokus på den aldersvenlige by.

Indsatsområderne er baseret på den viden, der er formidlet under Mød byseniorer, hvor der kan findes baggrund og fakta. 


Udbyg for rekreativ mobilitet


Styrk lokale bysamfund


Brug seniorer


Prioritér mødesteder og uderum

UDBYG FOR MERE REKREATIV OG LANGSOM MOBILITET

I aldersvenlige byer understøtter infrastrukturen også dem, der bevæger sig langsomt – det vil sige, at opholdsfaciliteter, sanselighed og bymæssig variation på gader, veje og stier prioriteres, så de ældste byboere opmuntres og inviteres til trygt at bevæge sig og deltage i byens friluftsliv.

HVORFOR

En stor del af byseniorernes udelivstid i byen finder sted, når de er på vej til noget andet eller mellem destinationer. Det er typisk som gående i lokalområdet eller på cykel med pitstop ved indkøb eller korte hvilepauser i byrummet, hvis forholdene indbyder og er tilstede undervejs. Byseniorerne vælger – om muligt – gerne omveje, hvis de er mindre tungt befærdede eller tilbyder mere spændende oplevelser som liv i handelsgader eller ruter som Den grønne sti på Frederiksberg. Adgang til flere trygge og skønne cykelruter med langsomt tempo og god plads vil sandsynligvis også kunne fastholde flere seniorer længere på cyklen som transport til destinationer længere væk fra hjemmet.

Gode opholdsmuligheder og indbydende omgivelser på veje og gader kan forlænge fysisk aktive timer og tid ude. Bedre og mere indbydende forhold for rekreativ mobilitet er således en faktor, der ikke kun gør byens destinationer trygt og let tilgængelige. Forholdene vil i sig selv fremme og støtte den potentielt store udelivsaktivitet, der foregår på vejen.

Læs mere om Byen er adgang til muligheder og Udeliv – foregår undervejs under  Mød byseniorer. 

FOKUSPUNKTER

- Screen de eksisterende forhold for mobilitet på områdeniveau og på tværs af byen. Hvor kan der anlægges nye eller omdannes eksisterende ruter, stiforløb eller forbindelsesområder for det rekreative og langsomme, mobile udeliv?

- Design og prioritér gader og veje, så de på linje med attraktive pladser og parker har varierede kvaliteter, sansestimuli samt faciliteter til ophold og friluftsliv. Trafikal infrastruktur optager en massiv del af byens fællesarealer, og byboere i alle aldre tilbringer her mange udelivstimer, så potentialet er stort, og anvendelsen hver dag året rundt er massiv.

- Se på trafikknudepunkter, biblioteker, supermarkeder, pladser, kommunale tilbud og andre steder med mange mennesker: Er der gode byrumsfaciliteter til ophold og pause? At kunne sætte sig godt og trygt er i sig selv en understøttende faktor i tilgængelighed og infrastruktur for seniorers udeliv og muligheder i byen.



STYRK LOKALE BYSAMFUND TIL AT BO OG BLIVE GAMLE SAMMEN 

I aldersvenlige byer kan seniorer blive gamle i eget hjem og eget lokalsamfund i byen. Det kræver dog boliger, der er designet til, at menneskers behov kan ændre sig med alderen. Det kræver flere typer byboliger, der er til at betale og flytte til for små pensioner og husstande. Og det kræver gode og varierede nærmiljøer, der giver uafhængighed i dagligdagens gøremål og gør det let og muligt at dyrke interesser og samvær med andre.

HVORFOR

Ældre lever ikke kun længere, men også med bedre helbred. Andelen af ældre med behov for at flytte i plejebolig kan derfor forventes at blive mindre. Eventuelle plejekrævende år vil derfor også – som allerede i dag - kun udgøre en brøkdel af det øvrige liv som senior. Det kommunale fokus på at bygge flere plejeboliger særligt med demente i tankerne er nødvendigt, men behovet vokser for gode og varierede lokalsamfund, hvor byboere ikke kun praktisk, men også i fællesskaber kan blive gamle sammen med andre.

De nærmeste forhold er vigtige for at imødekomme basale behov som at handle, gå en tur, tage ophold udendørs, møde naboer og andre, bruge sundheds- eller aktivitetstilbud og benytte offentlig transport. Det er forhold, der er mulige at planlægge og at identificere på områdeplan i byerne, og det er fysiske og sociale infrastrukturer, som gør en uafhængig dagligdag mulig for seniorer. Forholdene er afgørende for både samfundsøkonomi og den enkeltes livskvalitet og muligheder i hverdagen.

De fysiske og sociale infrastrukturer fortæller dog ikke i sig selv noget om kvaliteten, oplevelsen, trygheden eller den mentale tilgængelighed. Det kræver faglig vurdering, dialog med beboere og dybere kendskab til lokalsamfundet og aktører at opnå den indsigt. Men alene det at udvide perspektivet og tankegangen fra boliger (til ældre) til hele bymiljøer (med ældre) er et vigtigt og muligt sted at starte for aldersvenlige byer.   

Læs mere om Naboskab og samværsformer og Sammen om at blive gammel under Mød byseniorer. 


FOKUSPUNKTER

- Se på byområder med mange nuværende eller kommende 65+ borgere som en helhed – på tværs af fagforvaltninger og aktører. Hvilke fysiske, praktiske og sociale infrastrukturer og tilbud er tilstede i en radius af højst 1 km? Gå også skridtet videre og vurdér kvaliteten af forholdene. Brug en kortlægning til at prioritere og iværksætte indsatser og forbedringer i samarbejde med alle relevante aktører. Husk at tale med brugerne – de lokale seniorer – så deres erfaringer og ønsker kendes.

- Byg flere typer af seniorvenlige boligmiljøer, hvor naboskab og samværsformer i det helt nære og i det nærmeste bymiljø er tænkt ind i forskellige grader og kontakttyper. Byg boliger i byområder, hvor beboerne har let adgang til de daglige og mangeartede fornødenheder, så det er muligt at flytte til for at blive gammel. Vent med at bygge seniorboliger i helt nye byområder til de primære, daglige behov kan dækkes.

- Sæt strategisk og projektnært fokus på at forstå og forbedre lokale bysamfund, så de sikrer uafhængighed i hverdagen for seniorer med vidt forskellige forhold og giver lige adgang til sociale tilbud uanset alder, fysik og indkomst.

- Skal seniorer kunne blive gamle sammen, ikke kun i eget hjem men også i lokale fællesskaber, skal der være fysiske, sociale og organisatoriske støttepunkter, som gør det muligt både at vedligeholde eksisterende og at skabe nye relationer for blandt andet tilflyttere.


BRUG SENIORER TIL AT UDVIKLE BEDRE BYER FOR ALLE

I aldersvenlige byer tages der hensyn til alle typer seniorer og de mange og helt forskellige behov, vilkår, interesser og ressourcer, som er tilstede i den voksende og diverse ældrebefolkning. Byseniorerne er selv med til at drive fysiske og sociale forandringer og forbedringer i deres by og lokalsamfund, hvis de får lov. Involveringen øger ikke kun vigtig viden om, hvordan byerne kan arbejde målrettet for, at flere kan bibeholde uafhængighed og muligheder i dagligdagen længst muligt. Byseniorernes engagement i fællesskaber, foreninger, aktiviteter, initiativer og frivilligt arbejde gavner også både deres eget liv, lokalsamfund og andre byboere på tværs af alder.

HVORFOR

Borgere 65+ er engagerede og interesserede i udviklingen af deres byer og lokalområder. De tryktester løbende infrastrukturer og fysiske forhold, når de kommer omkring og benytter byens rum til fods, på cykel og med offentlig transport. Deres viden og praktiske erfaringer på gadeplan er konkrete og enkle at få frem og lige for at indarbejde og omsætte i både udviklingsplaner og fysiske projekter.

Mange seniorer er også interesseret i at bruge deres kundskaber, interesser og tid på at være noget for andre. Gennem både organiseret frivilligt arbejde og en måske mere usynlig underskov af initiativer i form af sociale og kulturelle arrangementer bidrager de til fællesskaber med og for andre. Denne drivkraft og virkelyst udgør store ressourcer i en sammensat seniorbefolkning og bidrager såvel socialt som økonomisk til et bysamfund. I takt med at der bliver flere ældre, giver det på alle planer både mening og stor værdi, hvis bysamfundene i langt højere grad formår at anerkende og engagere seniorer med deres forskellige kundskaber og interesser. Byerne har brug for dem, og de har meget at bidrage med til gavn for alle.

Læs mere om Engageret i byens udvikling under Mød byseniorer. 




FOKUSPUNKTER

- Arbejd med flere tilgange og metoder til at involvere og aktivere seniorer i projekter og planer for fysisk og social udvikling af byen og lokalsamfund. Eksperimentér, tilpas og kombinér tilgange og metoder til fokus og formål, opsaml og byg videre på de gode erfaringer – og del dem med andre.

- Vær opmærksom på, at rekruttering af seniorer kan kræve brug af flere indgange, kanaler og opsøgende arbejde for at nå bredt ud, sikre en variation og ikke kun tale til de ressourcestærke og i forvejen aktive. Her kan lokale aktører eller foreninger, fysiske mødesteder eller sociale netværk og nabogrupper være indgange og vigtige samarbejdspartnere for at opnå en personlig dialog i etablerede rammer og relationer. 

- Husk, at seniorer udgør en gruppe med en stor alderspredning og er lige så forskellige som alle andre aldersbetingede befolkningsgrupper. De identificerer og orienterer sig ikke nødvendigvis ud fra deres alder, men mødes og engagerer sig eksempelvis på baggrund af interesser og kundskaber, der til gengæld kan være løftestang for at iværksætte eller deltage i foreningsliv, arrangementer og aktiviteter med andre seniorer eller flere generationer.


PRIORITÉR FYSISKE MØDESTEDER OG GODE UDERUM I ALLE KVARTERER

I aldersvenlige byer prioriteres og værnes der om gode offentligt tilgængelige rum og tilbud, som gør byen åben og inkluderende. De fælles aktiver og sociale rum inviterer alle til at være en del af byen og samlivet. Alle steder og tilbud skal ikke nødvendigvis fungere for alle på samme tid. Men diversiteten i offentligt tilgængelige muligheder og tilbud er med til at sikre mødesteder og tilbyde hverdagskvaliteter for seniorer i byens forskellige bykvarterer.

HVORFOR

Kommunale steder som biblioteker, lokalcentre, kulturhuse, idrætshaller og forenings- eller frivilligbaserede mødesteder og aktivitetstilbud er stående invitationer til byens borgere. Som enten gratis eller prisbillige tilbud er de også økonomisk tilgængelige for mange. De store byers øgede socioøkonomiske forskelle på bydele slår også igennem i en ældrebefolkning, der lever med meget forskellige vilkår og indkomster. For nogen seniorer er fysisk adgang til kommunale eller støttede steder og tilbud afgørende for deres sociale liv og kontaktflader.

Selvom seniorer, som mange andre byboere, kommer omkring i byen, har nærområdets offentligt tilgængelige udeområder og deres kvaliteter og muligheder en central betydning for fysiske aktiviteter og oplevelser i hverdagen. Undersøgelser viser, at ældre og børn er de grupper, der påvirkes mest af afstanden til gode udeområder for friluftsliv og fysisk aktivitet. Nærtliggende, attraktive udeområde fremmer aktiviteter og udfoldelse som gåture, motion, ophold og samvær i det daglige.

Såvel sociale tilbud som offentligt tilgængelige byrum og gode lokale udeområder er helt afhængige af kommunal prioritering. Hvis de store byer ønsker diversitet på alle planer, er prioritering af kvaliteter i de fælles rum og rammer nødvendige.

Læs mere om Fysiske mødesteder og Sammen om at blive gammel under Mød byseniorer. 



FOKUSPUNKTER

- Understøt udbuddet af offentligt tilgængelige steder drevet kommunalt eller i samarbejde med frivillige, foreninger og lign., der kan tilbyde fysiske mødesteder for samvær og prisbillig forplejning – som alternativer til de mange kommercielt drevne steder. Det kræver husleje, der er til at betale, og faciliteter der er synlige, inviterende og til at komme til for potentielle brugere, herunder også byens seniorer.

- Stil krav og mål for at bevare og forbedre byens uderum som fælles goder, så de ikke begrænses eller privatiseres, når der omdannes eller bygges nyt. I takt med en fortætning af byområder bliver de fælles rum for det offentlige liv typisk mindre. Uderum i byen kræver derfor prioritering og fokus.

- Vær opmærksom på, at fysisk afstand til gode og varierede udeområder har særlig indflydelse på byens yngste og ældste borgeres fysiske udfoldelse og muligheder i hverdagen. Så selvom der er store parker og attraktive rammer for rekreativt udeliv spredt over byen eller i udkanten, så er de nærmeste tilbud den helt afgørende, daglige faktor.


Kontakt til Bysenior.dk
Caroline Beck, projektansvarlig  
caroline@nueva.dk
+45 29 49 95 95

Bysenior.dk er udviklet af Nueva med støtte fra Den Almene Forsøgspulje.

Indhold på siden kan frit anvendes med henvisning til Bysenior.dk